Sundhedsydelser på Køge Apotek og Solrød Apotek

 

Tjek på inhalation

Køge Apotek og Solrød Apotek tilbyder sundhedsydelsen "Tjek på inhalation", hvor du gratis kan få tjekket om du anvender din astmamedicin korrekt. Ydelsen er ikke betinget af køb af medicin fra apoteket. Ydelsen tager ca. 10 minutter og foregår i apotekets skranke. Ydelsen foretages af en certificeret medarbejder, der er uddannet farmaceut eller farmakonom.

 

 

Medicingennemgang

Køge Apotek og Solrød Apotek tilbyder sundhedsydelsen "Medicingennemgang", hvor du kan få gennemgået den medicin, som du anvender. Ydelsen er ikke betinget af køb af medicin fra apoteket. Ydelsen tager ca. 30-60 minutter og foregår i et lokale i apoteket. Ydelsen foretages af en certificeret medarbejder, der er uddannet farmaceut.

 

 

Medicinsamtale.

Køge og Solrød Apotek tilbyder nye kronikere en gratis Medicinsamtale, som skal sikre, at de kommer godt i gang med deres medicin.
Køge og Solrød Apotek har fokus på, at medicinen skal tages på den rigtige måde og på de rigtige tidspunkter. Det handler om at få skabt nogle gode vaner, så patienten kan få hverdagen til at hænge sammen.

Samtalen er delt op i to. Første del af samtalen foregår på apoteket og anden del kan foregå på apoteket eller over telefonen. De to samtaler tager til sammen omkring 20 minutter.

Hvis du er interesseret i en Medicinsamtale, kan du enten spørge på apoteket eller hos din læge. Det er et tilbud til patienter, som inden for det seneste halve år har fået ordineret ny medicin for en kronisk sygdom.

Apoteket gør meget i den daglige rådgivning i skranken, men i en situation som ny kroniker, hvor der er mange nye oplysninger at forholde sig til, så er det rart med lidt ekstra ro og lidt ekstra tid. Vi håber, at mange vil tage imod tilbuddet.
Medicinsamtalen er et nyt tilbud på alle danske apoteker og er gratis for alle nye kronikere, som får ny medicin.

 

 
Web & hosting: Vision Trade Aps